Støtteperson til forældre i forbindelse med anbringelse

Amor er en socialpædagogisk virksomhed, som dagligt rækker ud til børn, unge og familier, der kæmper for at finde fodfæste i en udfordrende hverdag.

Kære forældre

Amor Terapi og Rådgivning tilbyder nu:
Støtteperson til forældre i forbindelse med anbringelse
Barnets Lov § 75.

Hos Amor Terapi og Rådgivning ved vi, hvor udfordrende det kan være, når ens barn bliver anbragt udenfor hjemmet. Vi tilbyder derfor støttepersoner, som kan hjælpe jer igennem denne svære tid.

Målgruppe: Forældre med anbragte børn

Et sted hvor virkelighed og professionel omsorg mødes

Ifølge Serviceloven har alle forældre med børn, der er anbragt udenfor hjemmet, ret til en støtteperson.
Vores støttepersoner er her for at støtte jer i forhold til anbringelsen, både praktisk og følelsesmæssigt. De har indgående kendskab til kommunernes lovgivning og sagsgange og ved, at det gode samarbejde opstår, når vi ser situationen fra flere perspektiver.
En støtteperson fra Amor Terapi og Rådgivning kan deltage i møder med kommunen, hjælpe jer med at forberede spørgsmål, skrive breve eller forstå information fra de offentlige myndigheder.
Vi forstår, at der opstår mange følelser og nye udfordringer, når et barn bliver anbragt udenfor hjemmet. Derfor arbejder vores støttepersoner med at håndtere disse følelser og skabe en stabil hverdag for jer og jeres barn.
Vi bidrager med forståelse og gennemgang af dokumenter, der omhandler anbringelsen, og sikrer en god og konstruktiv kontakt til anbringelsesstedet. Derudover hjælper vi med at skabe bevidsthed om de mønstre og dynamikker, der kan udfordre samspil og kontakt til barnet.
Hos Amor Terapi og Rådgivning er vi her for at støtte jer hele vejen.

Med venlig hilsen,
Amor Terapi og Rådgivning